I Tirsdags var vi ude at besøge et Filippinsk universitet ( Southwestern University). Meningen er at os danske pædagog studerende skal have et samarbejde med de Filippinske social workers, hvilket virker rigtig spændende. Vi skal lære om hvordan de gør det hernede, og omvendt skal vi lære dem hvordan en pædagog arbejder hjemme i Danmark. Filippinerne har ikke selve pædagog uddannelsen hernede, men de har en uddannelse som minder om det, som tager 4 år. Her på Filippinerne betaler de pr. semester for at gå i skole. Det er ikke unormalt de en gang imellem møder kl. 7 om morgenen og har de sidste timer om aftenen, selvfølgelig med pauser indimellem.
På Southwestern university, er der er ikke kun social workers. Der er f.eks. også, tandlæger, læger, marine folk, og almindelig skole osv. samlet på et sted.
Idag har været en helligdag så børnene har haft fri fra skole. Ca. 1 gang om måneden er der en gudstjeneste på centret, og det var der idag. Der kommer en præst udefra, og en del gæster, som er lidt oppe i årene som er med til gudstjenesten og serverer frokost til børnene bagefter.
Hernede er de meget religiøse, og der blev holdt en del bønner, sunget sange, og præsten velsignede alle dem der var med til gudstjenesten.
Senere på dagen havde jeg aftalt med en af børnene at vi skulle til Carbon, som ikke ligger så langt væk fra centret. Han kommer selv fra Carbon, hvor hans familie stadig bor, bortset fra ham og hans søster. Jeg vidste at mange Filippinere var fattige, men jeg har aldrig set sådan et fattigt område. Bare lugten gjorde at man måtte holde trøjen op for næsen for at kunne holde det ud. Det var en super lærerig oplevelse, for det er et sted hvor der er skrald over alt, og de bor et sted som man ikke en gang kan kalde et skur. På trods af alt dette, var der stadig stor venlighed og smil overalt, jeg synes det er imponerende, hvis man tænker på deres levestandard!
Jeg har det rigtig dejligt hernede, det håber jeg også i har hjemme i Danmark.
K