Mine overvejelser inden min 3. praktik
I og med jeg har været og arbejdet i Filippinerne før, så kender jeg landet og dens kultur.
Sidste år arbejdede jeg på et etableret børnehjem som var under kommunal eje (CSYGC). Men denne her gang skal jeg arbejde for en nyetableret dansk organisation, med formål at hjælpe så mange gadebørn som muligt.
Dette bliver en kæmpe udfordring, da disse børn kommer direkte fra gaden, og har været vant til at leve et helt liv der, er det så muligt for os, at kunne få vendt dem, så de kan få en fremtid, med uddannelse og arbejde?
Har de så mange ting med i deres habitus, at det gør at det ikke er muligt for dem at blive mønsterbrydere?
Min største personlige udfordring tror jeg bliver at man hurtigt får fornemmelsen af at man har lyst til, at redde dem alle sammen, pakke dem i sin kuffert og tage dem med hjem til Danmark, for at kunne give dem nogle ordentlige vilkår.
Derudover ogsat kunne holde den proffessionelle afstand til børnene, så man handler, ud fra et pædagogisk udsyn, da de gerne skulle udvikle sig til selvstændige individer, og at jeg ikke vil være der for dem for evigt. Men jeg kan knytte nogle tætte relationer, give dem nogle oplevelser, som de kan huske for resten af livet, og give dem nogle redskaber til at kunne få et bedre liv.
Som dansker i Filippinerne, som kommer ud og laver velgørenhedsarbejde i et andet land, forventer jeg fra mig selv, at jeg er ydmyg og behandler kulturen med respekt. Jeg har en forventning om, at jeg kan tage en nogle pædagogiske virkemidler med til Cebu City, som jeg kan bruge på børnene. Jeg kan bl.a. bruge mit linjefag SKB, hvor jeg kan lave mange forskellige aktiviteter med børnene, store som små. Jeg vil sørge for at lave en stærk relationsdannelse med børnene, være bevidst om deres habitus, og være med til at sætte nogle normer og doxaer for disse børn.
Jeg forventer, at kunne hjælpe nogle børn, som har så hårdt brug for det, og være med til at kunne give dem en lysere fremtid.
Jeg kommer til at savne min familie og venner helt vildt, jeg vil tænke på dem hver dag, og de vil altid være med i mit hjerte.
Derudover kommer jeg til at savne at spille fodbold, og lave nogle af de aktiviteter, som jeg er vant til at lave hjemme i Danmark.
Jeg kommer også til at savne dansk mad, og nogle af de traditioner som vi har i Danmark.
Mine mål med opholdet:
Sidste år arbejdede jeg på et etableret børnehjem som var under kommunal eje (CSYGC). Men denne her gang skal jeg arbejde for en nyetableret dansk organisation, med formål at hjælpe så mange gadebørn som muligt.
Dette bliver en kæmpe udfordring, da disse børn kommer direkte fra gaden, og har været vant til at leve et helt liv der, er det så muligt for os, at kunne få vendt dem, så de kan få en fremtid, med uddannelse og arbejde?
Har de så mange ting med i deres habitus, at det gør at det ikke er muligt for dem at blive mønsterbrydere?
Min største personlige udfordring tror jeg bliver at man hurtigt får fornemmelsen af at man har lyst til, at redde dem alle sammen, pakke dem i sin kuffert og tage dem med hjem til Danmark, for at kunne give dem nogle ordentlige vilkår.
Derudover ogsat kunne holde den proffessionelle afstand til børnene, så man handler, ud fra et pædagogisk udsyn, da de gerne skulle udvikle sig til selvstændige individer, og at jeg ikke vil være der for dem for evigt. Men jeg kan knytte nogle tætte relationer, give dem nogle oplevelser, som de kan huske for resten af livet, og give dem nogle redskaber til at kunne få et bedre liv.
Som dansker i Filippinerne, som kommer ud og laver velgørenhedsarbejde i et andet land, forventer jeg fra mig selv, at jeg er ydmyg og behandler kulturen med respekt. Jeg har en forventning om, at jeg kan tage en nogle pædagogiske virkemidler med til Cebu City, som jeg kan bruge på børnene. Jeg kan bl.a. bruge mit linjefag SKB, hvor jeg kan lave mange forskellige aktiviteter med børnene, store som små. Jeg vil sørge for at lave en stærk relationsdannelse med børnene, være bevidst om deres habitus, og være med til at sætte nogle normer og doxaer for disse børn.
Jeg forventer, at kunne hjælpe nogle børn, som har så hårdt brug for det, og være med til at kunne give dem en lysere fremtid.
Jeg kommer til at savne min familie og venner helt vildt, jeg vil tænke på dem hver dag, og de vil altid være med i mit hjerte.
Derudover kommer jeg til at savne at spille fodbold, og lave nogle af de aktiviteter, som jeg er vant til at lave hjemme i Danmark.
Jeg kommer også til at savne dansk mad, og nogle af de traditioner som vi har i Danmark.
Mine mål med opholdet:
- Inden jeg afslutter mit praktik ophold, vil jeg være med til at have startet et dansk børnehjem op i Cebu City, med gode danske værdier.
- Jeg vil have styrket min habitus, så når jeg kommer hjem til Danmark, vil jeg have andre værdier end dem som vi har i Danmark.
- Jeg vil kunne have en forstålse og et indblik i at være gadebarn og have levet hele set liv på gaden, uden stort set ingenting.
- Jeg vil have et indblik i hvordan de kører tingene på forskellige Filippinske instutitioner,
- Jeg vil have en viden om hvordan man starter en instutition op i udlandet, med hensyn til, de sociale myndigheder, og hvad man ellers skal have af godkendelser.
- Jeg vil have en viden om hvordan man starter en instutition op fra bunden.
- Jeg vil give nogle redskaber,som disse børn kan bruge i fremtiden, og være med til at få dem resocialiseret i samfundet.
- Jeg vil arbejde hårdt for at opnå disse mål, interagere mig sammen med børnene, få knyttet nogle tætte relationer til dem, og give mig tid til det enkelte individ. Være bevidst om deres forskelligeheder, og arbejde med dem individuelt, med henblik på at få dem socialiseret med hinanden. Vise respekt over for dem, og være der for dem når de har brug for en. Få arbejdet med dem hen imod et fælles mål, som er muligt at gennemføre. Derudover vil jeg tage kontakt til de sociale myndigheder, for at få diverse godkendelser.