Keep on fighting for the future..!!
Det går rigtig godt i praktikken, og jeg glæder mig hver gang jeg skal over på centret og være sammen med drengene. Meen man kan også godt mærke at det til tider er hårdt at være ude på centret.
I løbet af dagene er der en del situationer hvor man skal tælle til 10 en del gange, og virkelig være tålmodig og holde hovedet koldt. Der er selvfølgelig en grund til børnene er anbragt hvor de er, og man skal forstå deres situation og hjælpe dem så meget man overhovedet kan, det er vigtigt at huske på.
Jeg er dog glad for at jeg i 4 år har været i special klasserne ude på Nørre/Fjordskolen, hvor jeg har kunne få en del erfaring med at arbejde med special børn, og nogle rigtige dygtige lærere som jeg har lært sindssygt meget af. Hvis ikke jeg havde det med i bagagen havde jeg aldrig kunne klare en udfordring som denne!
Selvom jeg har haft mange udfordringer og har arbejdet med "hårdt ramte børn" i skolen, så er det her til dags dato den største udfordring jeg har stået over for!
Men det er en udfordring som jeg fra dag 1 af har taget kampen op imod, og fortsat vil gøre, for jeg vil gøre alt for de her drenge, de har så meget godt i sig, og de kæmper virkelig for at de skal have en fremtid foran sig. Jeg er imponeret over deres viljestyrke - jeg har stor respekt for de her drenge..
Sidste fredag var der et arrangement på de store drenges skole. En af drengene fra centret var med i en udklædnings konkurrence, hvor man skulle repræsentere et land i verden. Han valgte at repræsentere Danmark, hvilket var super fedt. Ham og hans partner var super flotte, og havde lånt mit danske flag til at gøre noget ekstra ud af det. Desværre vandt de ikke, men der var godt nok også mange flotte udklædninger, det gør de meget ud af hernede.
Under konkurrencen havde jeg en lidt spøjs oplevelse. Da jeg skulle tage et billede af det "danske par" står hende der styrer hele showet "i vejen for billedet". Hun tror det er hende jeg tager billeder af, og hun beder mig om at komme op på scenen. efter lidt betænkningstid vælger jeg at gå derop, jeg var dog ikke meget for det, da stort set alle elever står og kigger på. (der er vel ihvertfald 1000 elever til arrangementet). Da jeg kommer op på scenen begynder alle at skrige, jeg følte mig sq lidt som en rockstjerne.. Hehe.. Hun interviewer mig og spørger bla.a. hvad jeg synes om hende: Mit svar er: "I just have one question for you" Nganu gwapa manka?" Som betyder hvorfor er du så smuk? Alle begynder at skrige endnu højere, en sjov oplevelse, som vi har grint meget af.
Johanna har ferie de næste 2 uger, så jeg er alene på centret, det bliver lidt hårdt, men jeg er nu sikker på jeg nok skal klare den. Jeg har trods alt stadig Johanna til at sparre med og det er vigtigt!
Ellers så er jeg startet til indendørs fodbold, som er hver onsdag aften. Vi er en 4-5 danskere der spiller sammen med nogle japanere, tyskere og filippinere, det er super hyggeligt, og dejligt at spille lidt bold igen. Nogle gange spiller vi 3 timer, det er mega sjovt, men dagen efter kan man godt mærke man er lidt øm i kroppen.. Hehe..
Ellers så befinder jeg mig rigtig godt på Filippinerne, jeg har fået nogle rigtige gode venner hernede, hvor vi laver nogle forskellige ting sammen. Men en gang imellem er det også dejligt bare at komme hjem i lejligheden, sidde lidt på internetter, spille lidt manager, og bare koble fuldstændig fra omverdenen..!!
Jeg håber i alle har det godt hjemme i DK - Og jeg savner jer alle sammen..<3
Pag amping..!!
Kys og kram
Lenvig