Mine reviderede læringsmål.
Med de læringsmål jeg har sat mig, vil jeg gerne være mere bevidst om min egen rolle over for børnene, at kunne hjælpe og støtte dem, og være med til at styre dem ind i en bedre verden. Jeg vil via den gode relation jeg har skabt til disse børn, motivere børnene til at kunne nå de mål, som de har sat sig i livet. Jeg vil skabe et godt tillidsbånd til disse børn, da jeg ved de er blevet svigtet igennem hele deres barndom. De skal have følelsen af at der er nogle voksne ”som gider dem”. Da vi er en ny opstartet organisation, og det er mig der står i spidsen for organisationen, har det været spændende at skulle finde ud af hvilke registreringer man skal have, for at kunne starte sit eget pædagogisk arbejde op i Filippinerne. Det har været en rigtig hårdt og svært, da der ikke har været meget hjælp at hente, de forskellige steder, og det tager utroligt langsomt, at skulle lave de forskellige registreringer. Dette har dog været en lærerig proces, og jeg har fået et indblik i hvordan de sociale myndigheder fungerer i Filippinerne. Jeg vil via mit fodbold projekt, få nogle af børnene socialiseret med fodbolden. Med dette er mit mål at børnene skal føle en unik form for sammenhold på holdet, og de skal have følelsen, at de er del af noget sjovt, spændende og godt. Jeg vil putte nogle gode oplevelser i deres habitus, motivere dem videre hen i livet, rose og anerkende dem når de har gjort noget godt, og få styrket deres selvtillid og selvværd.
Det er vigtigt for mig at jeg holder min professionelle distance til børnene, da jeg ikke vil være der for evigt for dem. Mange af dem har ikke haft forældre igennem deres barndom, så de kan hurtigt se mig som en ”fader rolle”, derved er det vigtigt, at de kan fortsætte deres udvikling når jeg ikke er der mere. Jeg vil igennem min pædagogiske viden, give dem nogle redskaber, som gør at de kan agere som et selvstændigt individ.
Jeg vil sørge for, at når jeg arbejder med mine mål, vil jeg reflektere over mine observationer, og skrive det ned i et dokument. Derudover vil jeg reflektere over min egen rolle og ageren, og se om der er noget jeg kan ændre, for at mit arbejde med børnene bliver bedre. Jeg vil lave nogle forskellige aktiviteter, hvor jeg vil have fokus på relations dannelse, og arbejde med de sociale spilleregler, så der er plads til alle børnene, og der ikke er nogen som overtrumfer de andre. Jeg vil som pædagog opsætte nogle rum for børnene, hvor de føler sig trygge og har lyst til at være. Jeg vil bl.a. bruge bourdieus teorier om magt & etik, doxa og felter, og hans habitus begreb, så jeg har en viden om hvordan jeg skal arbejde med børnene. Derudover vil jeg Michael Husens begreb om ”Det fælles tredje”, hvor jeg sammen med børnene, kan lave nogle forskellige aktiviteter. Jeg vil også bruge Axel Honnets teori om anerkendelse, da jeg mener det er vigtigt, at børnene bliver anerkendt, som vil styrke deres selvtillid og selvværd.
På den etablerede institution jeg har arbejdet på, har de kørt en pædagogik, som er meget fjern fra den som vi kender fra Danmark. Børnene er meget overladt til sig selv, og selvom der er en del voksne på institutionen, så laver de ikke noget med børnene. Der er blevet lavet nogle regler, hvor børnene ikke får lov til at udfolde sig, og får lov til at være børn. Hvis de har lavet noget de ikke må, eller der skal stoppes en konflikt, bliver den stoppet med fysisk kontakt, som er meget normalt i Filippinerne. Det kan være meget svært at se på, og hvis jeg skal stoppe en konflikt, kan jeg ikke gøre det verbalt, men jeg må derimod sige det til en af de voksne eller større drenge, som dermed kan stoppe konflikten. Jeg har lavet nogle forskellige aktiviteter, så børnene bliver stimuleret, og har nogle aktiviteter at tage sig til når de er i deres frirum.
Det er vigtigt for mig at jeg holder min professionelle distance til børnene, da jeg ikke vil være der for evigt for dem. Mange af dem har ikke haft forældre igennem deres barndom, så de kan hurtigt se mig som en ”fader rolle”, derved er det vigtigt, at de kan fortsætte deres udvikling når jeg ikke er der mere. Jeg vil igennem min pædagogiske viden, give dem nogle redskaber, som gør at de kan agere som et selvstændigt individ.
Jeg vil sørge for, at når jeg arbejder med mine mål, vil jeg reflektere over mine observationer, og skrive det ned i et dokument. Derudover vil jeg reflektere over min egen rolle og ageren, og se om der er noget jeg kan ændre, for at mit arbejde med børnene bliver bedre. Jeg vil lave nogle forskellige aktiviteter, hvor jeg vil have fokus på relations dannelse, og arbejde med de sociale spilleregler, så der er plads til alle børnene, og der ikke er nogen som overtrumfer de andre. Jeg vil som pædagog opsætte nogle rum for børnene, hvor de føler sig trygge og har lyst til at være. Jeg vil bl.a. bruge bourdieus teorier om magt & etik, doxa og felter, og hans habitus begreb, så jeg har en viden om hvordan jeg skal arbejde med børnene. Derudover vil jeg Michael Husens begreb om ”Det fælles tredje”, hvor jeg sammen med børnene, kan lave nogle forskellige aktiviteter. Jeg vil også bruge Axel Honnets teori om anerkendelse, da jeg mener det er vigtigt, at børnene bliver anerkendt, som vil styrke deres selvtillid og selvværd.
På den etablerede institution jeg har arbejdet på, har de kørt en pædagogik, som er meget fjern fra den som vi kender fra Danmark. Børnene er meget overladt til sig selv, og selvom der er en del voksne på institutionen, så laver de ikke noget med børnene. Der er blevet lavet nogle regler, hvor børnene ikke får lov til at udfolde sig, og får lov til at være børn. Hvis de har lavet noget de ikke må, eller der skal stoppes en konflikt, bliver den stoppet med fysisk kontakt, som er meget normalt i Filippinerne. Det kan være meget svært at se på, og hvis jeg skal stoppe en konflikt, kan jeg ikke gøre det verbalt, men jeg må derimod sige det til en af de voksne eller større drenge, som dermed kan stoppe konflikten. Jeg har lavet nogle forskellige aktiviteter, så børnene bliver stimuleret, og har nogle aktiviteter at tage sig til når de er i deres frirum.