Tirsdag d. 11/11/2014:
Vi har nu været i gang med vores fodbold projekt, i omkring 3 uger. Jeg har været utroligt spændt på hvordan starten skulle være, og om børnene overhovedet gad spille fodbold. Ville de tage det seriøst? Og føler de at de bliver nødt til at gøre det, fordi lederen synes det er en god ide?
Allerede fra vi var ude at dele tøj ud, og afleverer alle de materialer vi skulle bruge til træningen, har jeg følt drengene var opsatte på at spille fodbold, så jeg var utroligt spændt, da vi skulle have den første træning.
Omkring 25 spillere er dukket op til første træning, hvilket er alle de spillere, som jeg har stående på min liste, så det er bestemt en god start. Da vi ankommer til banen, er der nogle der i forvejen træner på den, men da de ser vi kommer stopper de stort set med det samme. Drengene flyver rundt forskellige steder, og jeg kan se det er svært for dem at vente på at det er dem der skal spille. Jeg får hurtigt samlet alle drengene, hvilket er noget af en opgave, da der lige pludselige er mange andre ting der er mere interessante. Jeg byder spillerne velkommen til FSK´s fodboldhold, og fortæller lidt om den træning vi skal have, og hvilke værdier vi skal have i vores fodboldklub. Jeg er lidt i tvivl om at alle forstår det jeg siger på engelsk, selvom de siger de forstår det, har jeg stadig mine tvivl. Disse drenge er utroligt religiøse, så vi bliver enige om at træningen starter med en bøn. Lidt usædvanligt for mig, men det er vigtigt for børnene, så selvfølgelig skal vi gøre det.
Vi starter træningen med noget opvarmning, hvor jeg fortæller hvad drengene skal gøre. Jeg finder hurtigt ud af, at mange af drengene løber og pjatter alt for meget, og laver slet ikke den opvarmning de behøver. Jeg stopper opvarmingen og fortæller at de bliver nødt til at tage det seriøst, ellers er der risiko for at de får skader, og så skal vi også have en vis disciplin på vores hold.
De trænings øvelser jeg havde valgt at lave i dag, var nogle simple øvelser, da jeg ikke vidste hvilket niveau mine spillere var på. Først lavede vi dog noget sjov og spas, så vi fik løsnet stemningen lidt. Derudover lavede vi nogle navnelege, da jeg skal lære alle drengenes navne at kende, og det er bestemt ikke nogen nem opgave.
Da vi gik i gang med træningsøvelser, kunne jeg hurtigt se, at alle drengene ikke var på samme niveau. Det havde jeg bestemt heller ikke forventet, men selvom jeg syntes jeg havde lavet nogle simple øvelser, så var der nogle af drengene der havde meget svært ved det.
Til sidst spillede vi til 2 mål, hvilket drengene virkelig godt kunne lide, og det knoklede løs, og fik i den grad brugt nogle kræfter.
Refleksion:
Overordnet set, synes jeg første træning er gået godt. Drengene viste utroligt meget engangement, og jeg kunne se og mærke på dem, at de gerne vil lære at spille fodbold. Jeg tror de var en lille smule generte og tilbageholdende, da det er første gang, og vi lige skal lære hinanden at kende, sådan havde nogen af dem i hvert fald, så det er stadig vigtigt for mig, at det skal være sjovt for dem, at komme til træning, men samtidig skal de også lære noget.
Til næste gang, vil jeg være lidt mere opmærksom på deres opvarmning, da jeg ikke synes den var god og koncentreret nok. Jeg vil overveje at løbe med dem, og lave de forskellige øvelser med dem, så de kan se hvad det er man skal gøre. Derved vil jeg gå foran barnet og vise dem øvelserne. Hvor de på sigt gerne skulle kunne lave dem selv.
Da det er utroligt varmt at træne, og børnene ikke havde noget vand med, vil jeg til næste gang medbringe dette, så børnene kan få den væske de behøver. Derudover vil jeg købe nogle bananer eller rosiner, så de kan få fyldt deres depoter op.
Jeg så til dagens træning, at der er stor forskel på nogle af drengenes niveau, så til næste gang vil jeg dele træningen mere op, så øvelserne passer til de forskellige børn, og dem de laver øvelserne med. Dette kræver flere trænere, hvilket jeg skal ud at finde.
Tirsdag d. 18/11/2014
Til dagens træning havde jeg fundet en dansk og en filippinsk træner, som kunne assistere mig til træningen. Derved kunne vi dele træningen lidt op, så jeg ikke stod med 25 børn selv.
Som vi gjorde sidste gang, startede vi dagens træning med en bøn, og derefter stod den på opvarmning. Til dagens opvarmning havde jeg besluttet mig for, selv at være med i opvarmningen for at se om det gav en større koncentration hos børnene. Jeg måtte dog efter få minutter stoppe dem, da de på ingen måder tog opvarmningen seriøst, og det virkede som om de bare pjattede sig igennem den. Jeg samlede dem igen, og forklarede endnu en gang hvor vigtigt det er de får varmet grundigt op, så de ikke får skader, og efterfølgende gik det meget bedre.
Igennem hele træningen er der mange af børnene der har svært ved at koncentrere sig. Jeg har også en lille fornemmelse af at det ikke er alle der forstår hvad det er jeg siger på engelsk, hvis jeg forklarer dem nogle ting, så virker det ikke til de har forstået hvad jeg har sagt til dem. Derimod er der nogle af de især større drenge, som virkelig prøver at få styr på nogle af drengene, og knokler igennem hele træningen.
Refleksion:
Jeg står pt. I en situation hvor jeg har en flok drenge, som virkelig giver den en skalle og virker til de vil det her 100%, og prøver at få nogle af de andre med. Så har jeg en flok drenge, som har meget svært ved at koncentrere sig, og det virker lidt, som om de gerne bare vil lege, og ikke er interesseret i at lære at spille fodbold. Jeg er klar over at der er aldersforskel på disse drenge, så jeg har overvejet at dele hele træningen op i 2 hold, og dele de yngste og de ældste. Dette kræver dog at vi er 2-3 trænere på hver gang, og det ved jeg endnu ikke om jeg har. Derudover bliver jeg nødt til at have en snak med dem ude på SOS, og forklare dem, at de skal forklare drengene, at de bliver nødt til at tage det lidt mere seriøst. Alligevel er jeg en lille smule splittet, for selvfølgelig skal vi også have det sjovt når vi er til træning, og de skal trives når vi træner, men så synes jeg også det er så synd for de drenge, som sindssyg gerne vil lære at spille fodbold. Kan jeg blive nødt til at skære dem fra, som ”bare” mener det er hyggebold, og så lave noget med dem en anden dag, kunne det være en mulighed? Under alle omstændigheder vil jeg give alle drengene en chance for at bevise, at de har lyst til at være med. Jeg vil på ingen måde ekskludere nogle af de her børn, som har så hårdt brug for nogle succes oplevelser, så jeg vil selvfølgelig finde en løsning på hvordan vi skal gøre det.
Lørdag d. 22/11/2014
Drengene havde efterspurgt om vi ikke kunne træne en Lørdag, så det forslag imødekom jeg selvfølgelig. Det eneste tidspunkt vi kunne leje banen på var fra 10-12, så det sagde jeg ja til med det samme. Jeg havde dog ikke overvejet hvor varmt det ville være på dette tidspunkt af dagen….
Jeg ankommer til SOS omkring kl 9.30 for at gøre klar til dagens træning. Jeg møder drengene med stor jubel, de glæder sig til de skal ud at træne. Da kl. nærmer sig 10, og jeg har gjort alt klar, og vi er klar til at køre, får jeg en besked om at deres bil, er til et andet arrangement. Jeg har en aftale med dem, at hver gang vi skal træne, så bliver vi kørt frem og tilbage til fodboldbanen, da der er forholdsvis langt derop. Jeg må tænke hurtigt og beslutter mig for at vi lejer en jeepney, som kan køre os derop (en jeepney er en form for en filippinsk bus). Vi fik proppet alle 25 børn ind, og kørte af sted mod banen – Det kostede mig alligevel 30 kr, at skulle transportere alle dem derop..
Vi var nu allerede 45 min. forsinket, så vi gik straks i gang med dagens træningen. Da vi var kort inde i træningen fandt jeg hurtigt ud af, at det var alt for varmt for drengene at træne. Jeg vil skyde på der har været ca. 35 grader, og det har føltes som om der har været 50 grader. Drengene ville hellere være i skyggen, op til flere satte sig ud på sidelinjen, fordi det var så varmt. Da jeg samlede drengene og spurgte dem om det var for varmt at træne, sagde de fleste nej og at det var okay. Dog var der nogle stykker som sagde det var for varmt – Inderst inde tror jeg dog de fleste har syntes det var for varmt. Vi afsluttede træningen kort efter, da vi også havde en lang gå tur hjem, da bilen stadig ikke var kommet hjem, og vi ikke kunne få en jeepney fra der hvor vi var.
Refleksion:
Hvis vi skal træne en lørdag igen, vil jeg stærkt overveje om det skal være på dette tidspunkt af dagen. Jeg vil ikke udsætte børnene for endnu en træning hvor det er så varmt.
Det kan godt irritere mig en lille smule, at jeg ikke fik nogen melding om, at der ikke var nogen bil til rådighed, så vi mistede 45 minutter af vores tid, men det er vel typisk Filippinerne.
Jeg fik en forespørgsel fra lederen i dag, om vi ville deltage i en turnering, allerede om 8 dage. Jeg sagde til hende, at det skulle jeg lige tænke over om det er noget vi skal deltage i. Umiddelbart tror jeg vi skal have nogle flere træninger før drengene er klar til en turnering. På den anden side kunne det måske være meget godt, at få et par øretæver, så drengene kan se, at de skal træne lidt hårdere og tage det lidt mere seriøst. Jeg vil dog heller ikke have at mine drenge skal få en dårlig oplevelse, og moralen ryger helt i bund, fordi vi har tabt så stort. Jeg ved dog heller ikke helt hvad niveauet er til denne turnering, dog har jeg set nogle ungdomshold, som er ret så gode, og vi er ikke i nærheden af det.
Efter et par dages overvejelser har jeg besluttet mig for ikke at deltage i turneringen. Jeg føler jeg skal bruge mere tid sammen med holdet, og jeg tror ikke drengene er klar til det, selvom de rigtig gerne ville have deltaget i turneringen. Jeg håber vi via træningen kan få styrket motivationen, og blive en samlet enhed, og så vil vi snart deltage i nogle turneringer, som drengene vil få en rigtig god oplevelse ud af.
Jeg har bemærket at drengene virkelig er glade for at træne, dog har nogle af dem stadig svært ved at koncentrere sig. Jeg har snakket med nogle af drengene, at de nyder at spille fodbold igen, og hvor hårdt det har været for dem, ikke at have kunne spille fodbold det seneste år. Jeg begynder at få en tættere relation til dem, men det er samtidig vigtigt for mig at holde den professionelle afstand, hvilket kan være rigtig svært. Jeg holder utroligt meget af de her drenge allerede, og de kæmper en daglig kamp hver dag, for at få et bedre liv, og jeg har en enorm respekt for den livsvilje de har.
Vi er stadig meget meget tidligt i stadiet, jeg synes træninger bliver bedre og bedre. Drengene hører bedre efter nu, når jeg samler dem og skal give dem nogle instrukser. Dog har jeg fundet ud af at det ikke er alle der forstår engelsk. Så fra nu af vil jeg have en filippiner med fra SOS til hver træning, som agerer tolk for mig – For mig er det vigtigt at de forstår hvad jeg siger til dem, så der ikke er nogle spørgsmåls tegn. Dette vil der ikke være fra næste træning af.
Tirsdag d. 25/11/2014
Til dagens træning var vi 3 trænere i alt, så jeg havde besluttet mig for at dele træningen op, så de ældste trænede for sig selv, og de yngste trænede for sig selv. Med dette håber jeg på, at træningen vil blive lidt mere dynamisk, og børnene får mere ud af træningen. De yngste har det svært når de skal spille mod nogle af de større drenge, og det er jo fuld forståeligt. Derved håber jeg at når de er på samme niveau, så vil det blive lidt sjovere for dem. For de større drenge, skulle de gerne få lidt mere modstand, og målet for dem begge er at de gerne skulle udvikle sig endnu mere.
Jeg ankommer til SOS Childrens Village i god tid, for at gøre klar til dagens træning. Som altid er nogle af drengene allerede klar, og er ivrige efter at få en bold at spille med. Da klokken nærmer sig 17, og vi skal til og af sted, har jeg ikke mødt nogle af lederne endnu. Klokken bliver 17.15 og jeg får af vide at lederen gerne vil snakke med mig på hendes kontor. Hun beklager meget, men bilen som skal køre os til fodboldbanen, er på værksted, og har været der siden i går. Hun havde bare lige glemt at informere mig om dette. Hun foreslår at vi løber derop, da hun mener det kunne være en god opvarming. Jeg vil dog skyde på der er en 6-7 km, op til banen.
Jeg går ud for at vende situationen med mine medstuderende, og vi bliver hurtigt enige om, at det kommer til at tage for lang tid, og at vi træner på centret i stedet for. Klokken er allerede mange, så vi får hurtigt stukket hovederne sammen, og får lavet en gameplan hvordan vi skal gøre det. Vi bliver enige om at dele drengene op i 2 hold, hvor jeg tager det ene hold, og de 2 andre tager det andet hold, laver nogle øvelser med dem, og så skifter vi når halvdelen af tiden er gået. Vi har ikke særlig meget plads på centret, så vi bliver nødt til at spille på deres lille legeplads, og ude på asfalten.
Refleksion:
Jeg synes det er en utroligt frustrerende at nu for 2. gang i træk, får jeg ikke nogen beskeder om, at bilen ikke er til rådighed. Det gør det en del sværere for mig at planlægge træningen, når ikke de aftaler jeg har med centret ikke bliver overholdt. Når det så er sagt, så var det super fedt at være med til den træning vi havde i dag. Jeg kunne til at starte med mærke på drengene at de var lidt skuffet over vi ikke skulle op på den rigtige bane, hvilket jeg i den grad godt kan forstå. Men den træning de leverede i dag, var helt klart den bedste træning vi har haft, koncentrationen var god, de gjorde en god indsats i de forskellige øvelser, de lyttede til hvad der blev sagt. Jeg havde glemt alt om, at jeg ville dele drengene op, så de større trænede for sig selv, og de mindre trænede for sig selv, p.g.a. alt det kaos der var. Alligevel var drengene delt op i størrelse, og det tror jeg også har haft en indflydelse på at træningen er gået så godt. Det er i hvert fald noget jeg vil afprøve til næste træning også. Derudover er jeg blevet mere bevidst om min egen rolle foran børnene. Jeg kan se når jeg roser dem, og fortæller dem når de gør noget godt, så bliver deres selvtillid forøget, så det er helt sikkert noget jeg vil gøre fremadrettet også. Jeg har også lagt mere mærke til mit toneleje når jeg snakker til drengene. Jeg har brug for at råbe lidt højere og bestemt når jeg skal have drengenes opmærksomhed, dette har også virket bedre for mig på det seneste. Jeg vil i fremtiden prøve at sikre mig noget mere, at vi har en bil til rådighed som kan køre os frem og tilbage.
Jeg er af lederen blevet bedt om at tage stilling til hvem der skal fortsætte på fodboldholdet. I første omgang har jeg besluttet mig for, at alle børnene skal have lov til at fortsætte. Jeg har en ide og håb om, når vi får delt træningen ordentligt op, så vil der være plads til alle børnene, og de har lyst til at være en del af holdet, og de udvikler sig på den ene og den anden måde. Jeg vil have en snak med hver spiller om, hvordan de synes det har været i starten, og om de kan lide at være på holdet, og om de har lyst til at fortsætte. Derudover vil jeg også bede dem om, at skrive nogle mål til mig, hvad de gerne vil have ud af vores fodbold projekt. Jeg vil have dem til at skrive, deres indviduelle og personlige mål, de fodboldmæssige mål, og mål for selve sammenholdet og kammeratskabet på holdet.
Tirsdag d. 2/12/2014
Til dagens træning havde jeg aftalt med de samme danske trænere, som jeg havde med sidste gang, at de ville komme igen. Jeg var utroligt spændt på at se hvordan det ville gå, når vi skulle ud til den rigtige fodboldbane, og jeg har mulighed for at dele træningen op. Mine planer skulle dog hurtigt vise sig at gå i vasken, da jeg har gjort alt klart til træningen, er mine trænere ikke dukket op, og jeg kan ikke komme i kontakt til dem. Derudover får jeg endnu en besked om at chaufføren ikke er til stede, og det er åbenbart kun ham der kan køre bilen. Lederen, chaufføren og nogle af de andre fra centret, har været til et arrangement, og er nu først på vej tilbage til SOS. Igen får jeg tilbuddet om at vi kan løbe derop, men det mener jeg stadig ikke er nogen god ide, da jeg synes der er for langt, og det er kun mig der er der til at varetage børnene, så det mener jeg ikke er forsvarligt. 1 time efter vi oprindeligt skulle have været af sted, kommer vi af sted, og vi bliver enige om at vi slutter lidt senere end normalt, så vi har lidt tid at træne i.
Min plan om at dele træningen op, er nu røget i vasken, da jeg ikke kan være 2 steder og træne, og må derfor træne med alle 25 børn sammen. De øvelser vi laver deler jeg alligevel op i 2, de laver den samme øvelse, dog i 2 grupper, da der vil være alt for lang ventetid, hvis vi skulle gøre det i en gruppe. Nogle af drengene har det svært med øvelserne, og de har brug for en masse støtte, så det er rigtig frustrerende jeg kun er ene mand til at kunne gøre det.
Refleksion:
Jeg havde virkelig glædet mig til dagens træning, da jeg havde et håb og troede på at der ville komme et gennembrud i vores træning i dag. Det er utroligt frustrerende, at når man har en aftale med nogle andre danskere, om at vi skal træne de her børn. De ved hvor vigtigt det er for de her børn, at få nogle succes oplevelser og de skal hjælpes igennem det, så forstår jeg ikke, at man bare bliver væk, når man har lovet at komme. (Det skal lige siges, at det ikke er nogen studerende gennem FSK, men igennem Rise Above). Jeg ved at jeg ikke kan klare det selv, og jeg har brug for at der er 1-2 andre, som har forstand på fodbold, som kan hjælpe mig. Til næste gang bliver jeg nødt til at sikre mig, at jeg har nogle personer, som jeg kan stole på, og jeg kan regne med, og især for børnenes skyld. Jeg ved nu, at børnene skal støttes utroligt meget i vores træning, og os som pædagoger bliver nødt til at hjælpe dem, og gå foran som et godt eksempel, og være der for dem.
Derudover er det igen frustrerende, at når jeg ankommer til SOS, så er der ikke nogen bil til rådighed. Det er nu 3. gang i træk, at jeg ikke får nogle beskeder om det, og vi mister utroligt meget tid på det. Jeg har erfaret, at det går man ikke så meget op i hernede, og det hele går nok alligevel. Det ligger meget fjernt fra det som vi kender hjemme i Danmark, at man kommer til tiden, og har man en aftale, så bliver den selvfølgelig overholdt. Selvfølgelig kan der være en enkelt smutter, men 3 gange i træk, er nu lige lidt for meget. Jeg vil overveje, at vi til hver træning lejer en jeepney i stedet for, så jeg er sikker på, at vi kommer af sted til tiden, men det vil selvfølgelig koste yderligere med penge, men det kan være en løsning på problemet.
Til næste gang, håber jeg inderligt på, at vi er 2-3 trænere, som kan træne holdet, så vi kan give drengene de bedste betingelser, for at kunne lære.
Tirsdag d. 9/12/2014
Jeg har kontaktet en nordmand som jeg kender, som arbejder for en anden velgørenheds organisation, og spurgte ham om han havde lyst til at hjælpe med at træne fodboldholdet. Jeg blev rigtig glad da han sagde ja, da jeg ved han selv kender rigtig meget til fodbold, arbejder med børn til daglig også, og det er en jeg kan stole på. Så jeg glædede mig utroligt meget til dagens træning.
Men endnu en gang, er jeg løbet ind i en kæmpe skuffelse, og jeg er så ked af det på drengenes vegne, da de virkelig glæder sig til hver gang vi skal træne.
Vi ankommer til SOS i god til, for at gøre tingene klar til dagens træning. Endnu en gang får jeg at vide at bilen ikke er til rådighed, og endnu en gang har de ikke informeret mig om det! Det her er sidste gang, at det sker, fremover vil jeg sørge for at vi har en transport mulighed, så vi kommer af sted til tiden, og så må det koste lidt flere penge, det andet nytter ikke noget. SOS får lejet en jeepney, men igen er vi ca. 45 min. forsinket, så vi kun har en time at træne i. Lidt spild af tid, når vi nu lejer banen i 2 timer, og for drengene som virkelig gerne vil spille noget bold, så er 1 time ikke nok. Jeg aftale med lederen, at bilen kommer og henter os kl. 19, når vi er færdige med at træne.
Da vi ankommer til banen, er der ikke noget lys på banen. De andre gange vi har trænet, har der været et hold før os, så der har det ikke været noget problem. Min filippinske assistent går hen til kontoret for at hente nøglen. Der går 5 min.. Der går 10 min… Der går 15 min. før han kommer tilbage, men uden en nøgle!! De har en nøgle til lyset, og ham der har den, er ikke til stede i øjeblikket. Jeg kan ikke beskrive den følelse jeg havde på det tidspunkt. I sidste ende er det børnene det går ud over, og jeg ved hvor meget de gerne vil spille, så er det en kæmpe skuffelse, at vi må tage tilbage igen, uden at have trænet. Der er ikke så meget andet at gøre, end at vente på bilen, som skal komme og hente os, og køre os tilbage. Den er så også lige lidt forsinket og kommer kl. 20.15 i stedet for kl. 19. Dog fik jeg sammen med nogle af drengene spillet lidt bold og trænet lidt ude på asfalten, og hygget os lidt, men hvor er det dog frustrerende og så ærgerligt, at vi skal ryge ind i den slags problemer. Jeg skal endnu en gang have en snak med SOS, om hvordan vi gør det her, for hvis det kører på denne her måde, så holder det ikke! Jeg vil i fremtiden sørge for at der en transport mulighed, så vi kommer af sted til tiden. Derudover har jeg kontakt med ham der står for lyset, så vi er sikre på at han er der, så vi kan spille på banen. Jeg har stadig min norske assistent træner, som vil komme igen næste gang. Der dukker mange ting op hele tiden, men jeg tager det som udfordringer, for det her skal op at køre 110%, det skylder jeg drengene at gøre, og det skal nok lykkes! Jeg vil selv tage affære med de forskellige ting, som SOS har stået for, så jeg er sikker på at børnene får den træning, som de har brug for.
Vi har nu været i gang med vores fodbold projekt, i omkring 3 uger. Jeg har været utroligt spændt på hvordan starten skulle være, og om børnene overhovedet gad spille fodbold. Ville de tage det seriøst? Og føler de at de bliver nødt til at gøre det, fordi lederen synes det er en god ide?
Allerede fra vi var ude at dele tøj ud, og afleverer alle de materialer vi skulle bruge til træningen, har jeg følt drengene var opsatte på at spille fodbold, så jeg var utroligt spændt, da vi skulle have den første træning.
Omkring 25 spillere er dukket op til første træning, hvilket er alle de spillere, som jeg har stående på min liste, så det er bestemt en god start. Da vi ankommer til banen, er der nogle der i forvejen træner på den, men da de ser vi kommer stopper de stort set med det samme. Drengene flyver rundt forskellige steder, og jeg kan se det er svært for dem at vente på at det er dem der skal spille. Jeg får hurtigt samlet alle drengene, hvilket er noget af en opgave, da der lige pludselige er mange andre ting der er mere interessante. Jeg byder spillerne velkommen til FSK´s fodboldhold, og fortæller lidt om den træning vi skal have, og hvilke værdier vi skal have i vores fodboldklub. Jeg er lidt i tvivl om at alle forstår det jeg siger på engelsk, selvom de siger de forstår det, har jeg stadig mine tvivl. Disse drenge er utroligt religiøse, så vi bliver enige om at træningen starter med en bøn. Lidt usædvanligt for mig, men det er vigtigt for børnene, så selvfølgelig skal vi gøre det.
Vi starter træningen med noget opvarmning, hvor jeg fortæller hvad drengene skal gøre. Jeg finder hurtigt ud af, at mange af drengene løber og pjatter alt for meget, og laver slet ikke den opvarmning de behøver. Jeg stopper opvarmingen og fortæller at de bliver nødt til at tage det seriøst, ellers er der risiko for at de får skader, og så skal vi også have en vis disciplin på vores hold.
De trænings øvelser jeg havde valgt at lave i dag, var nogle simple øvelser, da jeg ikke vidste hvilket niveau mine spillere var på. Først lavede vi dog noget sjov og spas, så vi fik løsnet stemningen lidt. Derudover lavede vi nogle navnelege, da jeg skal lære alle drengenes navne at kende, og det er bestemt ikke nogen nem opgave.
Da vi gik i gang med træningsøvelser, kunne jeg hurtigt se, at alle drengene ikke var på samme niveau. Det havde jeg bestemt heller ikke forventet, men selvom jeg syntes jeg havde lavet nogle simple øvelser, så var der nogle af drengene der havde meget svært ved det.
Til sidst spillede vi til 2 mål, hvilket drengene virkelig godt kunne lide, og det knoklede løs, og fik i den grad brugt nogle kræfter.
Refleksion:
Overordnet set, synes jeg første træning er gået godt. Drengene viste utroligt meget engangement, og jeg kunne se og mærke på dem, at de gerne vil lære at spille fodbold. Jeg tror de var en lille smule generte og tilbageholdende, da det er første gang, og vi lige skal lære hinanden at kende, sådan havde nogen af dem i hvert fald, så det er stadig vigtigt for mig, at det skal være sjovt for dem, at komme til træning, men samtidig skal de også lære noget.
Til næste gang, vil jeg være lidt mere opmærksom på deres opvarmning, da jeg ikke synes den var god og koncentreret nok. Jeg vil overveje at løbe med dem, og lave de forskellige øvelser med dem, så de kan se hvad det er man skal gøre. Derved vil jeg gå foran barnet og vise dem øvelserne. Hvor de på sigt gerne skulle kunne lave dem selv.
Da det er utroligt varmt at træne, og børnene ikke havde noget vand med, vil jeg til næste gang medbringe dette, så børnene kan få den væske de behøver. Derudover vil jeg købe nogle bananer eller rosiner, så de kan få fyldt deres depoter op.
Jeg så til dagens træning, at der er stor forskel på nogle af drengenes niveau, så til næste gang vil jeg dele træningen mere op, så øvelserne passer til de forskellige børn, og dem de laver øvelserne med. Dette kræver flere trænere, hvilket jeg skal ud at finde.
Tirsdag d. 18/11/2014
Til dagens træning havde jeg fundet en dansk og en filippinsk træner, som kunne assistere mig til træningen. Derved kunne vi dele træningen lidt op, så jeg ikke stod med 25 børn selv.
Som vi gjorde sidste gang, startede vi dagens træning med en bøn, og derefter stod den på opvarmning. Til dagens opvarmning havde jeg besluttet mig for, selv at være med i opvarmningen for at se om det gav en større koncentration hos børnene. Jeg måtte dog efter få minutter stoppe dem, da de på ingen måder tog opvarmningen seriøst, og det virkede som om de bare pjattede sig igennem den. Jeg samlede dem igen, og forklarede endnu en gang hvor vigtigt det er de får varmet grundigt op, så de ikke får skader, og efterfølgende gik det meget bedre.
Igennem hele træningen er der mange af børnene der har svært ved at koncentrere sig. Jeg har også en lille fornemmelse af at det ikke er alle der forstår hvad det er jeg siger på engelsk, hvis jeg forklarer dem nogle ting, så virker det ikke til de har forstået hvad jeg har sagt til dem. Derimod er der nogle af de især større drenge, som virkelig prøver at få styr på nogle af drengene, og knokler igennem hele træningen.
Refleksion:
Jeg står pt. I en situation hvor jeg har en flok drenge, som virkelig giver den en skalle og virker til de vil det her 100%, og prøver at få nogle af de andre med. Så har jeg en flok drenge, som har meget svært ved at koncentrere sig, og det virker lidt, som om de gerne bare vil lege, og ikke er interesseret i at lære at spille fodbold. Jeg er klar over at der er aldersforskel på disse drenge, så jeg har overvejet at dele hele træningen op i 2 hold, og dele de yngste og de ældste. Dette kræver dog at vi er 2-3 trænere på hver gang, og det ved jeg endnu ikke om jeg har. Derudover bliver jeg nødt til at have en snak med dem ude på SOS, og forklare dem, at de skal forklare drengene, at de bliver nødt til at tage det lidt mere seriøst. Alligevel er jeg en lille smule splittet, for selvfølgelig skal vi også have det sjovt når vi er til træning, og de skal trives når vi træner, men så synes jeg også det er så synd for de drenge, som sindssyg gerne vil lære at spille fodbold. Kan jeg blive nødt til at skære dem fra, som ”bare” mener det er hyggebold, og så lave noget med dem en anden dag, kunne det være en mulighed? Under alle omstændigheder vil jeg give alle drengene en chance for at bevise, at de har lyst til at være med. Jeg vil på ingen måde ekskludere nogle af de her børn, som har så hårdt brug for nogle succes oplevelser, så jeg vil selvfølgelig finde en løsning på hvordan vi skal gøre det.
Lørdag d. 22/11/2014
Drengene havde efterspurgt om vi ikke kunne træne en Lørdag, så det forslag imødekom jeg selvfølgelig. Det eneste tidspunkt vi kunne leje banen på var fra 10-12, så det sagde jeg ja til med det samme. Jeg havde dog ikke overvejet hvor varmt det ville være på dette tidspunkt af dagen….
Jeg ankommer til SOS omkring kl 9.30 for at gøre klar til dagens træning. Jeg møder drengene med stor jubel, de glæder sig til de skal ud at træne. Da kl. nærmer sig 10, og jeg har gjort alt klar, og vi er klar til at køre, får jeg en besked om at deres bil, er til et andet arrangement. Jeg har en aftale med dem, at hver gang vi skal træne, så bliver vi kørt frem og tilbage til fodboldbanen, da der er forholdsvis langt derop. Jeg må tænke hurtigt og beslutter mig for at vi lejer en jeepney, som kan køre os derop (en jeepney er en form for en filippinsk bus). Vi fik proppet alle 25 børn ind, og kørte af sted mod banen – Det kostede mig alligevel 30 kr, at skulle transportere alle dem derop..
Vi var nu allerede 45 min. forsinket, så vi gik straks i gang med dagens træningen. Da vi var kort inde i træningen fandt jeg hurtigt ud af, at det var alt for varmt for drengene at træne. Jeg vil skyde på der har været ca. 35 grader, og det har føltes som om der har været 50 grader. Drengene ville hellere være i skyggen, op til flere satte sig ud på sidelinjen, fordi det var så varmt. Da jeg samlede drengene og spurgte dem om det var for varmt at træne, sagde de fleste nej og at det var okay. Dog var der nogle stykker som sagde det var for varmt – Inderst inde tror jeg dog de fleste har syntes det var for varmt. Vi afsluttede træningen kort efter, da vi også havde en lang gå tur hjem, da bilen stadig ikke var kommet hjem, og vi ikke kunne få en jeepney fra der hvor vi var.
Refleksion:
Hvis vi skal træne en lørdag igen, vil jeg stærkt overveje om det skal være på dette tidspunkt af dagen. Jeg vil ikke udsætte børnene for endnu en træning hvor det er så varmt.
Det kan godt irritere mig en lille smule, at jeg ikke fik nogen melding om, at der ikke var nogen bil til rådighed, så vi mistede 45 minutter af vores tid, men det er vel typisk Filippinerne.
Jeg fik en forespørgsel fra lederen i dag, om vi ville deltage i en turnering, allerede om 8 dage. Jeg sagde til hende, at det skulle jeg lige tænke over om det er noget vi skal deltage i. Umiddelbart tror jeg vi skal have nogle flere træninger før drengene er klar til en turnering. På den anden side kunne det måske være meget godt, at få et par øretæver, så drengene kan se, at de skal træne lidt hårdere og tage det lidt mere seriøst. Jeg vil dog heller ikke have at mine drenge skal få en dårlig oplevelse, og moralen ryger helt i bund, fordi vi har tabt så stort. Jeg ved dog heller ikke helt hvad niveauet er til denne turnering, dog har jeg set nogle ungdomshold, som er ret så gode, og vi er ikke i nærheden af det.
Efter et par dages overvejelser har jeg besluttet mig for ikke at deltage i turneringen. Jeg føler jeg skal bruge mere tid sammen med holdet, og jeg tror ikke drengene er klar til det, selvom de rigtig gerne ville have deltaget i turneringen. Jeg håber vi via træningen kan få styrket motivationen, og blive en samlet enhed, og så vil vi snart deltage i nogle turneringer, som drengene vil få en rigtig god oplevelse ud af.
Jeg har bemærket at drengene virkelig er glade for at træne, dog har nogle af dem stadig svært ved at koncentrere sig. Jeg har snakket med nogle af drengene, at de nyder at spille fodbold igen, og hvor hårdt det har været for dem, ikke at have kunne spille fodbold det seneste år. Jeg begynder at få en tættere relation til dem, men det er samtidig vigtigt for mig at holde den professionelle afstand, hvilket kan være rigtig svært. Jeg holder utroligt meget af de her drenge allerede, og de kæmper en daglig kamp hver dag, for at få et bedre liv, og jeg har en enorm respekt for den livsvilje de har.
Vi er stadig meget meget tidligt i stadiet, jeg synes træninger bliver bedre og bedre. Drengene hører bedre efter nu, når jeg samler dem og skal give dem nogle instrukser. Dog har jeg fundet ud af at det ikke er alle der forstår engelsk. Så fra nu af vil jeg have en filippiner med fra SOS til hver træning, som agerer tolk for mig – For mig er det vigtigt at de forstår hvad jeg siger til dem, så der ikke er nogle spørgsmåls tegn. Dette vil der ikke være fra næste træning af.
Tirsdag d. 25/11/2014
Til dagens træning var vi 3 trænere i alt, så jeg havde besluttet mig for at dele træningen op, så de ældste trænede for sig selv, og de yngste trænede for sig selv. Med dette håber jeg på, at træningen vil blive lidt mere dynamisk, og børnene får mere ud af træningen. De yngste har det svært når de skal spille mod nogle af de større drenge, og det er jo fuld forståeligt. Derved håber jeg at når de er på samme niveau, så vil det blive lidt sjovere for dem. For de større drenge, skulle de gerne få lidt mere modstand, og målet for dem begge er at de gerne skulle udvikle sig endnu mere.
Jeg ankommer til SOS Childrens Village i god tid, for at gøre klar til dagens træning. Som altid er nogle af drengene allerede klar, og er ivrige efter at få en bold at spille med. Da klokken nærmer sig 17, og vi skal til og af sted, har jeg ikke mødt nogle af lederne endnu. Klokken bliver 17.15 og jeg får af vide at lederen gerne vil snakke med mig på hendes kontor. Hun beklager meget, men bilen som skal køre os til fodboldbanen, er på værksted, og har været der siden i går. Hun havde bare lige glemt at informere mig om dette. Hun foreslår at vi løber derop, da hun mener det kunne være en god opvarming. Jeg vil dog skyde på der er en 6-7 km, op til banen.
Jeg går ud for at vende situationen med mine medstuderende, og vi bliver hurtigt enige om, at det kommer til at tage for lang tid, og at vi træner på centret i stedet for. Klokken er allerede mange, så vi får hurtigt stukket hovederne sammen, og får lavet en gameplan hvordan vi skal gøre det. Vi bliver enige om at dele drengene op i 2 hold, hvor jeg tager det ene hold, og de 2 andre tager det andet hold, laver nogle øvelser med dem, og så skifter vi når halvdelen af tiden er gået. Vi har ikke særlig meget plads på centret, så vi bliver nødt til at spille på deres lille legeplads, og ude på asfalten.
Refleksion:
Jeg synes det er en utroligt frustrerende at nu for 2. gang i træk, får jeg ikke nogen beskeder om, at bilen ikke er til rådighed. Det gør det en del sværere for mig at planlægge træningen, når ikke de aftaler jeg har med centret ikke bliver overholdt. Når det så er sagt, så var det super fedt at være med til den træning vi havde i dag. Jeg kunne til at starte med mærke på drengene at de var lidt skuffet over vi ikke skulle op på den rigtige bane, hvilket jeg i den grad godt kan forstå. Men den træning de leverede i dag, var helt klart den bedste træning vi har haft, koncentrationen var god, de gjorde en god indsats i de forskellige øvelser, de lyttede til hvad der blev sagt. Jeg havde glemt alt om, at jeg ville dele drengene op, så de større trænede for sig selv, og de mindre trænede for sig selv, p.g.a. alt det kaos der var. Alligevel var drengene delt op i størrelse, og det tror jeg også har haft en indflydelse på at træningen er gået så godt. Det er i hvert fald noget jeg vil afprøve til næste træning også. Derudover er jeg blevet mere bevidst om min egen rolle foran børnene. Jeg kan se når jeg roser dem, og fortæller dem når de gør noget godt, så bliver deres selvtillid forøget, så det er helt sikkert noget jeg vil gøre fremadrettet også. Jeg har også lagt mere mærke til mit toneleje når jeg snakker til drengene. Jeg har brug for at råbe lidt højere og bestemt når jeg skal have drengenes opmærksomhed, dette har også virket bedre for mig på det seneste. Jeg vil i fremtiden prøve at sikre mig noget mere, at vi har en bil til rådighed som kan køre os frem og tilbage.
Jeg er af lederen blevet bedt om at tage stilling til hvem der skal fortsætte på fodboldholdet. I første omgang har jeg besluttet mig for, at alle børnene skal have lov til at fortsætte. Jeg har en ide og håb om, når vi får delt træningen ordentligt op, så vil der være plads til alle børnene, og de har lyst til at være en del af holdet, og de udvikler sig på den ene og den anden måde. Jeg vil have en snak med hver spiller om, hvordan de synes det har været i starten, og om de kan lide at være på holdet, og om de har lyst til at fortsætte. Derudover vil jeg også bede dem om, at skrive nogle mål til mig, hvad de gerne vil have ud af vores fodbold projekt. Jeg vil have dem til at skrive, deres indviduelle og personlige mål, de fodboldmæssige mål, og mål for selve sammenholdet og kammeratskabet på holdet.
Tirsdag d. 2/12/2014
Til dagens træning havde jeg aftalt med de samme danske trænere, som jeg havde med sidste gang, at de ville komme igen. Jeg var utroligt spændt på at se hvordan det ville gå, når vi skulle ud til den rigtige fodboldbane, og jeg har mulighed for at dele træningen op. Mine planer skulle dog hurtigt vise sig at gå i vasken, da jeg har gjort alt klart til træningen, er mine trænere ikke dukket op, og jeg kan ikke komme i kontakt til dem. Derudover får jeg endnu en besked om at chaufføren ikke er til stede, og det er åbenbart kun ham der kan køre bilen. Lederen, chaufføren og nogle af de andre fra centret, har været til et arrangement, og er nu først på vej tilbage til SOS. Igen får jeg tilbuddet om at vi kan løbe derop, men det mener jeg stadig ikke er nogen god ide, da jeg synes der er for langt, og det er kun mig der er der til at varetage børnene, så det mener jeg ikke er forsvarligt. 1 time efter vi oprindeligt skulle have været af sted, kommer vi af sted, og vi bliver enige om at vi slutter lidt senere end normalt, så vi har lidt tid at træne i.
Min plan om at dele træningen op, er nu røget i vasken, da jeg ikke kan være 2 steder og træne, og må derfor træne med alle 25 børn sammen. De øvelser vi laver deler jeg alligevel op i 2, de laver den samme øvelse, dog i 2 grupper, da der vil være alt for lang ventetid, hvis vi skulle gøre det i en gruppe. Nogle af drengene har det svært med øvelserne, og de har brug for en masse støtte, så det er rigtig frustrerende jeg kun er ene mand til at kunne gøre det.
Refleksion:
Jeg havde virkelig glædet mig til dagens træning, da jeg havde et håb og troede på at der ville komme et gennembrud i vores træning i dag. Det er utroligt frustrerende, at når man har en aftale med nogle andre danskere, om at vi skal træne de her børn. De ved hvor vigtigt det er for de her børn, at få nogle succes oplevelser og de skal hjælpes igennem det, så forstår jeg ikke, at man bare bliver væk, når man har lovet at komme. (Det skal lige siges, at det ikke er nogen studerende gennem FSK, men igennem Rise Above). Jeg ved at jeg ikke kan klare det selv, og jeg har brug for at der er 1-2 andre, som har forstand på fodbold, som kan hjælpe mig. Til næste gang bliver jeg nødt til at sikre mig, at jeg har nogle personer, som jeg kan stole på, og jeg kan regne med, og især for børnenes skyld. Jeg ved nu, at børnene skal støttes utroligt meget i vores træning, og os som pædagoger bliver nødt til at hjælpe dem, og gå foran som et godt eksempel, og være der for dem.
Derudover er det igen frustrerende, at når jeg ankommer til SOS, så er der ikke nogen bil til rådighed. Det er nu 3. gang i træk, at jeg ikke får nogle beskeder om det, og vi mister utroligt meget tid på det. Jeg har erfaret, at det går man ikke så meget op i hernede, og det hele går nok alligevel. Det ligger meget fjernt fra det som vi kender hjemme i Danmark, at man kommer til tiden, og har man en aftale, så bliver den selvfølgelig overholdt. Selvfølgelig kan der være en enkelt smutter, men 3 gange i træk, er nu lige lidt for meget. Jeg vil overveje, at vi til hver træning lejer en jeepney i stedet for, så jeg er sikker på, at vi kommer af sted til tiden, men det vil selvfølgelig koste yderligere med penge, men det kan være en løsning på problemet.
Til næste gang, håber jeg inderligt på, at vi er 2-3 trænere, som kan træne holdet, så vi kan give drengene de bedste betingelser, for at kunne lære.
Tirsdag d. 9/12/2014
Jeg har kontaktet en nordmand som jeg kender, som arbejder for en anden velgørenheds organisation, og spurgte ham om han havde lyst til at hjælpe med at træne fodboldholdet. Jeg blev rigtig glad da han sagde ja, da jeg ved han selv kender rigtig meget til fodbold, arbejder med børn til daglig også, og det er en jeg kan stole på. Så jeg glædede mig utroligt meget til dagens træning.
Men endnu en gang, er jeg løbet ind i en kæmpe skuffelse, og jeg er så ked af det på drengenes vegne, da de virkelig glæder sig til hver gang vi skal træne.
Vi ankommer til SOS i god til, for at gøre tingene klar til dagens træning. Endnu en gang får jeg at vide at bilen ikke er til rådighed, og endnu en gang har de ikke informeret mig om det! Det her er sidste gang, at det sker, fremover vil jeg sørge for at vi har en transport mulighed, så vi kommer af sted til tiden, og så må det koste lidt flere penge, det andet nytter ikke noget. SOS får lejet en jeepney, men igen er vi ca. 45 min. forsinket, så vi kun har en time at træne i. Lidt spild af tid, når vi nu lejer banen i 2 timer, og for drengene som virkelig gerne vil spille noget bold, så er 1 time ikke nok. Jeg aftale med lederen, at bilen kommer og henter os kl. 19, når vi er færdige med at træne.
Da vi ankommer til banen, er der ikke noget lys på banen. De andre gange vi har trænet, har der været et hold før os, så der har det ikke været noget problem. Min filippinske assistent går hen til kontoret for at hente nøglen. Der går 5 min.. Der går 10 min… Der går 15 min. før han kommer tilbage, men uden en nøgle!! De har en nøgle til lyset, og ham der har den, er ikke til stede i øjeblikket. Jeg kan ikke beskrive den følelse jeg havde på det tidspunkt. I sidste ende er det børnene det går ud over, og jeg ved hvor meget de gerne vil spille, så er det en kæmpe skuffelse, at vi må tage tilbage igen, uden at have trænet. Der er ikke så meget andet at gøre, end at vente på bilen, som skal komme og hente os, og køre os tilbage. Den er så også lige lidt forsinket og kommer kl. 20.15 i stedet for kl. 19. Dog fik jeg sammen med nogle af drengene spillet lidt bold og trænet lidt ude på asfalten, og hygget os lidt, men hvor er det dog frustrerende og så ærgerligt, at vi skal ryge ind i den slags problemer. Jeg skal endnu en gang have en snak med SOS, om hvordan vi gør det her, for hvis det kører på denne her måde, så holder det ikke! Jeg vil i fremtiden sørge for at der en transport mulighed, så vi kommer af sted til tiden. Derudover har jeg kontakt med ham der står for lyset, så vi er sikre på at han er der, så vi kan spille på banen. Jeg har stadig min norske assistent træner, som vil komme igen næste gang. Der dukker mange ting op hele tiden, men jeg tager det som udfordringer, for det her skal op at køre 110%, det skylder jeg drengene at gøre, og det skal nok lykkes! Jeg vil selv tage affære med de forskellige ting, som SOS har stået for, så jeg er sikker på at børnene får den træning, som de har brug for.