Da vi mødtes onsdag morgen hos Rise Above Foundations hovedkontor, var det med en del spænding hos folk, da vi ikke vidste helt hvad det var vi kom op til. Men en ting var sikkert, vi havde forberedt os optimalt til denne her tur!
Vi havde lejet 2 biler og kørte nord på I cebu, det tog et par timer inden vi nåede havnen, hvor vi skulle med færge over til Bantayan.
Færgen tog ca. halvanden time, og da man stod ud af færgen var man spændt på at finde ud af hvilken situation vi ville befinde os i. Der var en del mennesker på havnen, men vi fandt de danskere som var vores kontaktpersoner og skulle hjælpe os over til rådhuset, hvor det var der vi skulle slå lejr i deres have.
Allerede fra havnen og til rådhuset kunne man se nogle af de ødelæggelser, som tyfonen havde præstereret.
Vi ankom til rådhuset blev vel modtaget og begyndte at slå lejr med vores telte. Da vi ikke vidste hvordan situationen var på øen, om der var noget vand, mad, elektricitet havde vi medbragt alt selv som skal bruges til en survivor tur. Det viser sig dog at de har masser af vand som tyskerne har kommet med, der kører masser af nødhjælpsbiler med mad og drikke til lokalbefolkningen. der kører nødgeneratorer så der er strøm også. Nogle restauranter og barer havde sågar åbent, så det var super dejligt at se at øen var kommet lidt oppe at køre, men træls at have slæbt alt det andet med!! Hehe.. Men vi havde da dåsemad til en hel uge og mere til..!! :D
Den første aften gik på at falde til, lave lidt mad over bålet, og ellers hygge og gøre sig klar til næste morgen.
Da man vågnede den næste morgen var jeg spændt på hvad det var vi skulle ud at lave. vi mødtes kl 8 på rådhuset og så var det ellers igang. Vi skulle ud at rydde op på vejene, som flød med grene, blade skidt og lort. Det var sindssygt varmt at skulle stå og lave sådan et stykke arbejde i bagende sol, men en stor motivationsfaktor at vide at vi var med til at hjælpe øen.
Med siesta på et par timer arbejde vi indtil kl 16, og derefter kunne man godt mærke man var lidt brugt. Næste dag startede vi med det samme, og der blev kørt på med at rydde op i den mest sindssyge sol jeg har arbejdet i. Om eftermiddagen var vi 4 drenge der blev sat af i en lille landsby. I landsbyen skulle vi se om der var nogle ældre eller forældre med spædbørn hvis hus var så smadret så de havde brug for et nødhjælpstelt. Den lille landsby var i den grad ramt, mange huse var fuldstændig væk, og endnu flere huse, var så medtaget at det i den grad var svært at bo i. En del træer og palmer var også væltet ned i huse, og på vejene som gjorde det svært at komme frem og tilbage. Det var forfærdeligt at se hvordan en Tyfon kan ødelægge så meget for mange familier. Vi fik en del navne og drog hjemad mod lejren.
På vejen hjem Stødte vi på en familie som boede 12 i et nødhjælpstelt. deres hus var totalt smadret, og stort set alt hvad der var på deres grund var ødelagt. Vi aftalte med dem at komme næste dag kl 8 og hjælpe dem med det som vi kunne.
Den næste dag stod vi hos familien kl 9 (Fili time) og var klar til at gøre en indsats. Vi fik ryttet lidt op på deres grund, vi fik revet deres hus ned og fik skilt nogle af tingene ad, så det kunne genbruges til at bygge et nyt hus. Familien var yderst taknemmelige, og det var en super fed følelse at kunne hjælpe en familie, som var så hårdt ramt, det er noget som gør en forskel!
Ellers så har vi hjulpet endnu en famile, med at rydde deres grund så de kunne få et telt op, båret store telte ned til en båd på stranden. slået telte op. Nogle af pigerne har været med ude og give lokalbefolkningen mad og drikke, og ellers så har vi fået ryttet op nogle forskellige steder på øen.
Vi har fået utroligt meget opmærksomhed imens vi har været på øen, og fantastisk mange har ytret deres taknemmelighed for at vi kom og ville hjælpe dem og øen. I og med der er 15 danske studerende der kommer, tager arbejdshandskerne på, og begynder at rydde op, gør at lokalbefolkningen selv kommer igang med at lave noget og kan se at de nok skal få den nødvendige hjælp de har brug for. Jeg er i den grad glad og stolt over at jeg har været med til at hjælpe Bantayan og har været med til at motivere lokalbefolkningen til at de nok skal rejse sig igen.
Jeg vil gerne sige en kæmpe stor tak til Hold 1, som var afsted, det er helt sikkert en oplevelsr som jeg aldrig kommer til at glemme.
Jeg glæder mig til at komme til Bantayan igen til Januar og se hvor langt øen er kommet, og til igen at møde alle de fantastisiske mennesker som befinder sig derover! :)
Strandtur lørdag d. 30. November:
I lørdags tog Johanna, jeg og Martin alle drengene og personalet med til Mactan til en strandtur. Vi havde valgt at lave denne aktivitet, da det kunne være dejligt for drengene at komme lidt væk fra centret og komme ud at boldre sig lidt i noget vand.
Drengene havde snakket meget om turen siden de fik det af vide, og forventningerne var høje. Da vi ankom til centret lørdag morgen kl 8.30, stod mange af drengene allerede spændt og ventede på at vi skulle afsted, og var totalt glade.
Vi havde lejet en bus hele dagen, som jeg var lidt spændt på at se om den kunne holde hele dagen, da den ikke var af nyeste dato, men det gjorde den heldigvis. Vi havde koldt rent vand, sodavand, frokost og snacks med, så vi kunne klare os igennem dagen.
Heldigvis var vi heldige med vejret, da det holdte tørvejr og solen stod noget så flot på himlen, så rammerne var iorden til en god dag.
nkommer til stranden, har jeg aldrig set nogen tage så meget solcreme på (Tak Martin for at medbringe dette!) Umiddelbart skulle man tro at de ikke rigtigt brugte noget, men det ville de da godt nok have på..:)
Vi hyggede os i vandet. lavede forskellige lege, og der var lidt fighting kampe også, vi er vel drenge.
Vi havde en fantastisk dag ved stranden og drengene var virkelig taknemmelige og glade for at komme dertil. Det var bestemt det hele værd, men nøjs hvor bliver man træt efter sådan en dag, det var mange af drengene nu også.
Det var desværre også et farvel til Johanna, som rejste hjem i Mandags. Johanna har fået dengue feber for 2. gang, og derved er det ikke sikkert nok for at blive hernede mere. Tusind takk for kampen Johanna, det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig.
Derimod kan jeg sige velkommen til Martin som bliver min nye partner..
Det var noget af en smøre, håber i har det godt derhjemme..:)
Kys og kram
Lenvig